LOGO

Hvem er Jeg

Jeg hedder Betina og er fra 1982, jeg bor sammen med mine 2 børn. Daniel fra 2008 & Melanie fra 2015. Vi bor i et dejligt rækkehus i Tranbjerg. Vores hjem er både røg og dyrfrit.

Jeg har været ansat som kommunal dagplejer i 4 år. Jeg er som person udadvendt, smilende og rummelig. Jeg er god til at møde det enkelte barn/forældre, der hvor de har brug for jeg skal være. Jeg er desuden meget ansvarsfuld. Jeg elsker at lege og begå mig på børneniveau. 

Jeg brænder for dette job og har mit hjerte 100% med i det hele vejen. Jeg elsker at det er i ens eget hjem, så man kan sætte sit eget personlige præg på det, samt skabe hjemlige og faste rutiner og trygge rammer for børnene.

Jeg går meget op i at børnene oplever samvær & nærvær. Jeg går meget op i sundhed og trivsel, samt god og nærende kost. Jeg elsker den glæde og tiltro børnene altid viser mig. Det driver mig til, at hjælpe dem med den udvikling, som et barn bør gennemgå via oplevelser, aktiviteter, stimulere deres fantasi, motorik og sociale egenskaber.

Det er vigtigt for mig, at børnene bliver styrket i at kommunikere både verbalt og med følelser. Og at de generelt bliver dygtige til at begå sig socialt, når de skal begynde i børnehave. Jeg arbejder også meget med selvhjulpenhed. Endvidere lægger jeg også stor vægt på et godt forældresamarbejde, glade og trygge forældre afspejler sig gennem barnet. Forældreinddragelse er også meget vigtig for mig.

Jeg synes det er vigtigt, at fange børnenes egne initiativer og interesser, og på den måde bygge en god leg op. Det er min opfattelse, at der er læring gennem hele dagen, i alt hvad vi laver. Børnene lærer bedst gennem leg & succes, og ved at spejle sig i den voksne og i hinanden, derfor er jeg altid rigtig meget i børnehøjde. 

For mig er det rigtig vigtigt, at børnene altid føler sig hørt og set. De skal have masser af tryghed og omsorg, som opbygger deres selvværd. Og har de en dag hvor de har ekstra brug for kram og omsorg, så er det rigtig vigtigt at der bliver prioriteret efter dette. 

Jeg har gennemgået førstehjælpskursus og dette fornyes hver 2. år.

Derudover vil jeg løbende deltage i kurser som har betydning for min udvikling indenfor det pædagogiske område.