LOGO

 

Velkommen til De Bedste Venners Gæstebog:-)

Skriv et nyt indlæg i gæstebogen

 
 
 
 
 
Felter markeret med * er obligatoriske.
Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.
Det er muligt, at dit indlæg først vil blive vist i gæstebogen, efter det er blevet gennemlæst.
7 indlæg.
Christina Christina fra Viby J skrev den 12. marts 2022 kl. 10:47
Fra første telefonsamtale og første møde med Betina, har hun været enormt tillidsvækkende. Da hun fortalte om hendes pasningsordning, kunne man tydeligt mærke at hun brænder for de kære små. Indkøringen af Hugo gik ud over alle forventninger, hvor både barn og forældre blev tilgodeset. Samarbejdet har hele vejen været tæt og præget af gensidig respekt. Dage som altid vil opstå (vi kender alle mandagsfølelsen), hvor barnet ikke er enig i at skulle afsted formår hun at skabe en tryghed og stemning hvor det er helt okay at være ked af det, så barnet bliver mødt i sine følelser, og som forældre bliver man ringet op og får at vide at alt er ok, og der bliver sendt billeder af det gladeste barn. Hugo udvikler sig motorisk, socialt, følelsesmæssigt, sprogligt og på så mange områder hos Betina. Dagene bliver tilpasset vind, vejr og børnenes behov. Daglige cykelture, ture til bl.a naturcenter, bibliotek, legepladser, byggepladser osv. det er tydeligt at mærke, at vores dreng bliver mødt i alle følelser, udviklingstrin, nysgerrighed og interesser. Vi kan på det varmeste anbefale Betina, og kunne vi spole tiden tilbage, havde vi aldrig valgt anderledes. Jeg afleverer altid med ro i sjælen, selv hvis hugo er uenig i at weekenden er slut, for jeg ved han er i de bedste hænder og hvis der er noget bliver jeg altid kontaktet ❤️ Tak for dig ❤️
Denice Nascimento Grønborg Denice Nascimento Grønborg fra Tranbjerg skrev den 27. februar 2022 kl. 12:43
Jeg hedder Denise og jeg er Maria Elises mor. Maria Elise var Betinas dagplejebarn. Betina var Maria Elises dagplejer, da Hun var 1,5 år indtil 3 år. Maria Elise var glad hos Betina. Betina var en god dagplejemor . Hun er ansvarlig, opmærksom, kærlig, venlige, seriøs og sjov. Hun giver på en professionel måde kærlighed og trygshed. Jeg anbefaler Betina til jer som søger en dagplejemor til jeres børn
Katrine Katrine fra Solbjerg skrev den 6. februar 2022 kl. 15:44
Hos De Bedste Venner har Betina givet en tryg base hvor vores dreng har leget, udforsket og sunget. Vi har især været glade for, at Betina er god til at tage børnene med ud at lege, både hjemme i haven, men også på legepladser rundt omkring i Tranbjerg. Ture på cyklen var altid et hit hos vores søn! De Bedste Venner er ikke bare en pasningsordning – Kai taler stadig om Betina, hendes børn og mand. Dét siger så fint, præcis hvor glad han har været for at gå der 🙂
Lise Lise fra Skåde Bakker skrev den 6. februar 2022 kl. 14:26
Betina får vores varmeste anbefalinger. Vores lille søn var kun 7 måneder, da han startede, og han havde lidt svært ved at skulle starte i pasning. Men med stor omsorg og erfaring, har Betina taget sig af ham, hjulpet ham rigtig godt i gang og sikret at han blev en del af børnegruppen. Vi har altid været trygge ved at aflevere ham, og han er rigtig glad for at være der. Der er meget god kommunikation og vi modtager ofte billeder af vores lille glade dreng.
Marie og Michael A. Larsen Marie og Michael A. Larsen fra Tranbjerg skrev den 4. februar 2022 kl. 9:52
Vi vil varmt anbefale Betina. Hun har givet Norr en tryg og stabil hverdag. Hun er altid smilende og har meget overskud til hendes børn. Han fik en god kost som var meget varierende. Vi vil helt sikkert anbefale Betina til at tage sig af jeres barn/børn.
Nicolaj Bertelsen Nicolaj Bertelsen fra Mårslet skrev den 1. februar 2022 kl. 15:49
Min kæreste og jeg kan på det varmeste anbefale Betina. Begge vores piger har elsket at være hos hende. Betina er nærværende, omsorgsfuld og kreativ. Børnene laver så mange spændende ting i løbet af dagen, og der er et stort fokus på kommunikation med forældrene, så det er let at tale med sine børn om dagligdagen i dagplejen. Leder man efter det helt rigtige sted til sit barn i Tranbjerg, skal man ikke kigge længere end til De Bedste Venner. 😍
Lene Lene fra Tranbjerg skrev den 1. februar 2022 kl. 12:28
Kan helt klart anbefale Betina som dagplejer! Hun har stor omsorg for børnene, og stort fokus på læring og leg 😊 Vores datter har været så glad for at være hos hende, og vi er helt triste over at hun snart skal starte i børnehave. Betina er en sød og nærværende person, som altid kan komme med gode råd, hvis man er i tvivl om noget angående sit barn 🥰 Stor anbefaling herfra 🙌